20.05.2022 · Almanna- og mentamálaráðið

Landsstýrismaðurin setti ráðstevnu

Landsstýrismaðurin setti ráðstevnu
1 / 4

Seinnapartin í dag setti Sólvit E. Nolsø, landsstýrismaður í almanna- og javnstøðumálum spennandi ráðstevnu um seksuellan harðskap.

Tað er óhetið felagsskapurin "Nordiske Kvinder mod Vold", ið hevur 29 árum á baki og sum umboðar kvinnukreppumiðstøðir í Norðanlondunum, sum skipar fyri. Og fyri fjórðu ferð er tað Kvinnuhúsið í Føroyum, sum er vertur.

Tey, sum eru við á ráðstevnuni, eru í høvuðsheitum starvsfólk á kreppumiðstøðum úr bæði Noregi, Íslandi, Svøríki, Finnlandi, Grønlandi, Danmark og Føroyum. Tilsamans eru 250 luttakarar á ráðstevnuni í, ið snýr seg um neyðtøku, kynsligan tvingsil, porno, kynsligan ágang, tráfylging og misnýtslu. Skráin fyri ráðstevnuna er allan leygardagin, og fyrrapart sunnudagin.

Niðanfyri ber til at lesa røðuna hjá landsstýrismanninum:

Vold er et fundamentalt brud på menneskerettighederne og bør aldrig accepteres! Alligevel ved vi fra undersøgelser, at der dagligt udøves vold. WHO’s nyeste studie av partnervold afspejler problemets omfang, både globalt og her i Norden.

Denne 26. konference “Nordiske Kvinder Mod Vold” er således højt aktuel. Hovedtema er Seksuel Vold. Med faglige bidrag fra de nordiske lande, er der med ståsted i forskning, erfaringer og praksis, skabt rammer til at dele og formidle den nyeste viden samt at skabe og vedligeholde netværk.

Her på Færøerne blev der tilbage i 2010 taget de første skridt til en national handlingsplan mod vold i parforhold og nære relationer.

Det politiske system ønskede, på tværs af alle partierne, at prioritere dette arbejde. Hele idéen er forankret i erkendelsen af, at vold ikke bare skal være nogens skæbne. Derfor blev der indledende udarbejdet en plan for, hvordan man skulle arbejde med at forebygge og stoppe vold. En særlig fokus har været på et holdningsskifte i forhold til volden. Udmeldingen var klar: vold i parforhold og nære relationer er et samfundsproblem, som vi alle sammen skal være med til at få løst.

Arbejdet startede op i 2012 og tog afsæt i 4 overordnede fokusområder, med sammenlagt 18 kampagnefremstød. Fire år senere blev arbejdet udvidet til også at fokusere på seksuel misbrug og således suppleret med yderligere 8 kampagner.

Et evalueringsarbejde blev afsluttet i november sidste år og på baggrund af resultaterne fra dette arbejde, planlægger vi nu en ny national handlingsplan imod vold i parforhold og nære relationer.

Dertil er der på selve dagen i dag overleveret en indstilling til mig som landsstyremand, til en ny indsats for at styrke selve voldsmodtagelsen, et arbejde, som er udført i tæt samarbejde med Kvinnuhúsið - Krisecenteret på Færøerne.

Året 2022 har på flere områder været skelsættende når det gælder grænseflader til dette aktuelle emne.

På Landssygehuset blev der tidligere i år åbnet en ny modtagelse for voldtægtsofre.

Her er der nu mulighed for at henvende sig, hvis man har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Det er ikke nødvendigt at melde hændelsen til politiet. Efter en telefonisk kontakt, bliver der arrangeret en modtagelse, hvor fagpersonale tager hånd om den udsatte og sørger for, at eventuelle spor bliver opbevaret i op til ét år. Dette i tilfælde af, at de efterfølgende skulle bruges i en politianmeldelse.

At denne voldtægtsmodtagelse endelig er blevet til virkelighed, er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning.

I december 2020 fik Danmark en ny samtykkelov, en lov der ikke kom til at gælde for Færøerne. Efterfølgende blev dette dog politisk prioriteret, og arbejdet har nu været igennem den politiske mølle. Der er fundet en fornuftig løsning, og den færøske samtykkelov blev vedtaget her tidligere i denne måned.

Igen er der tale om en vigtig milepæl, som understøtter arbejde med at bekæmpe og forebygge vold. Det er en kendsgerning, at volden udmønter sig i flere voldstyper, som fagområdet anvender i deres arbejde med vold.

Sidste år i maj måned blev resultaterne fra den første undersøgelse omkring vold på Færøerne præsenteret. Denne gav et indblik i situationen omkring vold og de konsekvenser, som volden medfører: delt op i fysisk, seksuel og psykisk vold. Og det, der desværre viser sig, er den kendsgerning, at Færøerne, set i forhold til andre lande, ikke fremstår som nogen undtagelse hvad vold angår.

Deltagerne i undersøgelsen kendte til vores arbejde og de kampagner, som handlingsplanerne har forestået. Og det er positive. Vores arbejde mod vold har åbnet op for en dialog omkring voldsproblematikken og nu er det vigtigt, at der bygges videre.

Det overordnede emne for denne konference er ”Seksuel vold i parforhold”. Forskningen viser, at vi mangler et sprog og viden til at kunne afdække omfanget af den seksuelle vold samt til at støtte op om de voldsudsatte og forebygge en eskalering.

Trods mangeårige erfaringer, kompetenceopbygning og forskning indenfor voldsområdet, så er det en kendsgerning, at det er en særlig svær opgave at adressere seksuel vold. Der er tale om en voldstype, som er særlig sårbar at italesætte, både hvad angår offer og rådgiver.

At denne konference danner rammen om og tilbyder et program, hvor netop dette emne er sat i fokus, er derfor prisværdigt. I forlængelse heraf kommer der uden tvivl at foreligge ny og spændende viden til at bygge videre på.

Som landsstyremand for sociale anliggender og ligestilling værdsætter jeg at dette fagområde prioriteres.

Senest en lignende konference blev afholdt på Færøerne var tilbage i 2013.

Også her i 2022 er det Kvinnuhúsið - der er værter for konferencen her i Tórshavn. Stor tak til jer for et flot arbejde.

Til sidst: velkommen til jer alle. En særlig velkomst til jer som gæster vores smukke land, jeg håber at I nyder opholdet og at I samtidig får gode input med hjem igen.

Tak for muligheden for at indlede jeres konference og held og lykke med konferencen.